De nominerede til
De nominerede til
Bogforums Debutantpris
Bogforums Debutantpris
Debutantprisen
Hvert år uddeles Bogforums Debutantpris* til årets bedste skønlitterære debutant.
Vinder 2019
Vinderen af Bogforums Debutantpris 2019 blev Amalie Langballe for romanen ”Forsvindingsnumre”.
Shortlistet 2019
Anna Elisabeth Jessen ”Om hundrede år – en sønderjysk familiekrønike”. (Rosinante & Co)
Dette er en bog skrevet i bredformat af en forfatter, der formår at folde Historien med stort H ud gennem den nære, karaktertætte familiefortællings sociale virkelighed. ”Om hundrede år” er et velskrevet og virkelighedsnært livsportræt og tidsbillede i ét, der helt udemonstrativt skærper vores blik for den dybde, som fortiden giver vores nutidsforståelse.
Amalie Langballe ”Forsvindingsnumre”. (Lindhardt & Ringhof)
”Forsvindingsnumre” er en rå sorgskildring. I virkelighedens verden sætter døden en stopper for alt, men i litteraturen kan alt lade sig gøre og alt blive levende. Sådan er det også i ”Forsvindingsnumre”, hvor en voodoodukke pludselig begynder at tale, og jagten på en uddød fugleart i det nordligste Norge sætter ind. Sådan kan verden lukke og åbne sig for os hele tiden. Sådan kan god litteratur, som den Langballe skriver, vise os det.
Duncan Wiese” Tityrus” (Rosinante & Co)
”Tityrus” er noget så usædvanligt som pastoraler – en genre, som er lånt fra den romerske digter Vergil. Ikke bare er det paradoksalt nok lykkedes Wiese – ved så tydeligt at benytte sig af en litterær tradition – at skabe sig en distinkt egen stemme. Han peger med dette dobbeltgreb også ind i teksten: man opstår ikke ud af ingenting, man bliver ikke noget alene.
Janni Pedersen & Kim Faber ”Vinterland”. (Politikens Forlag)
Det er en krimi af den bedste slags. Her er en klar fornemmelse for at dosere spænding og styre handlingen i en bestemt retning. Tonen er tør, direkte og underspillet humoristisk. Ikke mange går ram forbi. Til gengæld har forfatterne til ”Vinterland” ramt plet.
Mette Garfield ”Sprækker”. (Forlaget Arkiv for detaljer)
I sin smukt lyriske punktroman skriver Mette Garfield om en kropslig og følelsesmæssig længsel.
”Sprækker” er en formbevist, melankolsk klingende bog om kærlighed, en kærlighed der er karakteriseret ved fravær og sorg. Det er sart og barskt godt på samme tid.
De indstillede i 2019
Amalie Langballe - Forsvindingsnumre
Anette Leck Bachmann - Nu kunne hun godt gå hjem
Anna Elisabeth Jessen - Om hundrede år
Anne Mette Kirk - Knust
Anne Zenon - Ikke noget at tale om
Astrid B. Z. Madsen - Skovrå
Christina E. Ebbesen - Sumpbaronens rejse
Daniel Tafdrup - Drømmetiggere og hurtige sko
Ditte Amalie Hagelund - Dukkehospital
Ditte Hansen og Louise Mieritz - Gode Kasser
Duncan Wiese - Tityrus
Eirik Gjerstad - De Søvnløses Sol
Esbern Juhl - Domicilet og andre noveller
Esbern Juhl - Vægten af omstændigheder
Estrid Dybkjær - To Liv
Helle Mogensen - Havunger
Henrik Jessen - Aften på Kalvebod Brygge
Jamal Bendahman - Ash-shaheed
Jane Mondrup - Zeitgeist
Jens Kæmpe - Kunstens regler
Jes Buster Madsen - Projekt luftballon
Jesper Marcussen - Toplitzgåden
Karen Schultz - Uren 1+2
Kim Faber og Janni Pedersen - Vinterland
Laura Laura - Net-corner
Mads Damsø - Hvis dette er en lakridspibe
Marcus Winther-John - 16 tømmermænd
Marie-Louise Hansen - Olgas bog
Mette Garfield - Sprækker
Mikael Rømer - Tom Ruslands manuskript
Mikkel Mosen - Ud af slumreland
Naja Roos - Lykkebillet
Nicklas Buch - Pillerne får mors øjne til at nærme sig gulvet
Niels Kjeld Thorsen - Veritas-maskinerne
P. C. Asmussen - Venskab på Livstid - en røverhistorie
Patrick Sølberg - Alt nu
Puk Qvortrup - Ind i en stjerne
Rikke Dahl - Som om vi aldrig rigtigt fandtes
Sarah Skyt Persson - Sku' det være en anden gang
Sofie Jama - Et andet menneske, et andet liv
Sune de Souza Schmidt-Madsen - Kannibalens Lov
Søren Staal Balslev - De rensede
Tina Månsson - Hestehullerne
Tine Marie Beyer - Tone og kampen for cv'et
Tobias Stenbæk Bro - Væddermændenes nat
Veronika Katinka Martzen - Jeg bruger min krop som et møbel
Xinxin Ren Gudbjörnsson - Den knap så unge mand
*Prisen, der blev uddelt første gang i 1993, gives til årets bedste skønlitterære debutant.
Juryen består af en formand samt tre dedikerede og rutinerede læsere fra henholdsvis biblioteks-, boghandler- og universitetsverdenen.
Blandt tidligere års vindere kan nævnes: Kaspar Colling Nielsen, Anne Cathrine Riebnitzsky, Knud Romer, Morten Pape, Tine Høeg og Jesper Wung-Sung.