Gå til primært indhold Gå til footer indhold

bogforum@bogforum.dk

Mad & Mennesker

På Bogforums nye scene Mad & Mennesker er der masser at blive fristet af. Her mødes kendte madprofiler, kokke, forfattere og fagfolk til samtaler, workshops og masterclasses om alt det, der former vores forhold til mad – fra råvarer og kogekunst til måltider, kultur og ny viden om det, vi spiser.

Det kan du opleve på Mad & Mennesker

Mette Blomsterberg

Fra broccoli-brok til grøntsagsglæde

Hvordan får vi børnene til at spise lidt flere grøntsager – uden bestikkelse, tvang og dårlig stemning ved middagsbordet? DR’s madjournalist Laura Bøge inviterer tv-vært, kogebogsforfatter og dedikeret madmor Mette Blomsterberg på scenen. Her deler hun ud af sine bedste hverdagshacks til sund og grøn mad for hele familien!

Foto: Hannelore Dörner

Louisa Lorang

Salat

Louisa Lorang er kok, kogebogsforfatter og tv-personlighed. Hun har i mange år arbejdet med opskriftsudvikling og madformidling og skrevet en lang række kogebøger. Fredag på Bogforum er fokus på salater - fra de virkelig hurtige til dem, der kræver lidt ekstra forarbejde. Der er inspiration til hverdagssalater, smukke blærerøvssalater, store sydeuropæiske salater og små kryddersalater.

Foto: Rikke Westesen

Hannah Grant

Mad som brændstof

Protein er en gamechanger, både hvis du vil reducere din fedtprocent, øge din muskelmasse og sikre din fysiologiske pensionsopsparing. Ernæringscoach og kok, Hannah Grant, har arbejdet på flere Michelin-restauranter og hjulpet

mange af verdens eliteatleter - hun var blandt andet i fem år kok for Bjarne Riis’ professionelle cykelhold. Nu viser hun med tips, tricks og gode opskrifter, hvordan man optimerer sin muskelopbygning og energi - uden at gå på kompromis med smag og mæthed.

Foto: Hannahgrant.com

Årets vært på Mad & Mennesker: Marie Holm

Marie Holm er madjournalist, vært på radioprogrammet Ugen, der blev spist på r8Dio og forfatter til flere kogebøger, blandt andet buddingbøgerne og Croque Monsieur, som hun skrev sammen med Master Fatman.

Foto: Emma Qvistorff