LÆSENOTER: Økonomiske
Penge gennemsyrer vores liv – og vores litteratur. Fra klassiske romaner til nutidige værker undersøger forfattere igen og igen forholdet mellem økonomi, magt, kærlighed og værdighed. I denne udgave af LÆSENOTER har vi samlet en række skønlitterære og faglitterære værker, der på hver deres måde giver indblik i pengenes rolle i vores fælles og personlige historier.
Penge i litteraturen – fra klassikere til samtid
Når man først får øje på, er de overalt i skønlitteraturen, pengene. Hans Boll-Johansen udgav i 2012 Penge, et boglangt essay, som kan være en god indgang til pengenes litteraturhistorie, litteraturens pengehistorie. Navnene er mange. Af danske forfattere skriver Boll-Johansen om Kirsten Thorup, Henrik Pontoppidan, Jens Smærup Sørensen, Knud Sørensen. Af internationale Dostojevskij, Balzac, Dickens, Stendhal og Proust. Med til dén historie hører også svenske Victoria Benedictssons (1850-1888) romanklassiker Penge, som Emma Holsten har skrevet et indsigtsfuldt forord. Læs det lige her.
Tove Ditlevsen skrev også om penge. En del af teksterne er samlet under titlen Om penge. Farens bankbog. En kostbar konfirmation. En æggesnaps, der truer forholdet mellem mor og datter. Det er noget af det, man kan læse om her.
Når økonomien trænger ind i fortællingen
Af nyere navne har Asta Olivia Nordenhof beskæftiget sig med økonomi i sin romanføljeton om mordbranden på Scandinavian Star. De første bind, Pengene på lommen og Djævlebogen, er begge udkommet. Senere på året udkommer tredje bind. Mon ikke også, at det, som de foregående bind, undersøger den mulige, men først og fremmest umulige sammenhæng mellem kærlighed, kapitalisme og vold. Nordenhof har desuden bidraget til antologien Nu hvor jeg er blevet kreditværdig, hvor en række af landets mest fremtrædende forfattere – i tunge, opløftende og rørende tekster – fortæller om de økonomiske vilkår, de lever under.
Det er heller ikke længe siden, at Daniel Denciks (med spænding ventede) novellesamling Kroner og øer udkom. Udgangspunktet for fortællingerne er en række tilspidsede situationer, der belyser vores forhold til penge og opfattelse af værdi. Men fornemmer, skriver Erik Skyum-Nielsen i Information, ”på tværs af og under novellerne en bekymret indsigt gående ud på, at en vesterlandsk civiliseret og digitaliseret livsstil med langtursrejser og overforbrug og forløjet dyrkelse af det grænseløse for længst har overskredet alle grænser, hvorfor det for hver enkelt nu må dreje sig om at sætte sig mentalt i frihed ved at træffe ydmyge, skånsomme livsvalg.” Det er læsning til tiden.
At forstå økonomien – og verden
Hvis vi springer fra skønlitteraturen til faglitteraturen, er Ha-Joon Changs Økonomi – en brugervejledning er godt, forfriskende sted at begynde. Chang blev verdensberømt med 23 ting man fortier om kapitalismen. I opfølgeren træder han et skridt tilbage og stiller de mest basale spørgsmål som ’hvad er økonomi’ og ’hvorfor er økonomi vigtig’? Svarene er overraskende og verdensåbnende, skrevet med en stor inddragende lethed.
Et godt sted at fortsætte er Thomas Pikettys værker, som vi heldigvis har i gode oversættelser: Kapitalen i det 21. århundrede er Pikettys store gennembrudsværk, som kortlægger den globale uligheds udvikling. Kapital og ideologi er et overrumplende hovedværk, hvor Piketty simpelthen genfortæller verdenshistorien for at vise, hvordan skiftende ideologier har interesse i at fastholde uligheden. I 2024 kom så Den politiske konflikts historie, skrevet sammen med Julia Cagé, som gennemløber de franske vælgeres adfærd fra Den franske revolution frem til i dag. Hensigten er ikke alene det historiske overblik, men en dokumentation af, hvordan demokrati fungerer – og hvilke konfliktakser, der tegner fremtidens politiske landskab. Det er lange bøger, han skriver, Piketty, men læsningen lønner sig. Uanset politisk observans.
Økonomi, klima og systemets brudflader
Den grønne dagsorden er i høj grad også en økonomisk dagsorden. En af de bøger, der indenfor dette felt, det grønne, har fået stor international opmærksomhed, er ligeledes franske Timothée Parriques Afvækst eller undergang. En af grundene er, at Parrque både skriver med faglig tyngde og bare fundamentalt læseværdigt. Engageret. Med lethed. I samme genre, vækstkritik, er det også værd at nævne Kate Raworth Doughnut-økonomi, som nærmest har fået status af nyklassiker.
Til sidst vil jeg også berøre et par bøger, som trykker på ømme punkter, steder, hvor vores nuværende økonomiske orden svigter: Grace Blakeleys Rovdyrkapitalisme er en velskrevet, igen meget læsbar, undersøgelse af, hvordan store velrenommerede virksomheder i egen selvfortælling har excelleret på det frie marked, men i virkeligheden er dybt afhængige af statens økonomiske nåde. Den 21. april udkommer en bog, vi ser frem tid: Mørke penge af Peter Meedom. Meedom undersøger nemlig, hvordan USA’s tech-oligarker og autokrater som Vladimir Putin og Ukraines tidligere præsident Viktor Janukovitj via af det såkaldte ’offshore-system’ skaber en global skyggeøkonomi. Langt fra fællesskabets kasser. Konsekvensen er en øget koncentration af magt – og et tilflugtssted for de kriminelle og korrupte. På falderæbet skal Gabriel Zucmans Milliardærer skal også betale skat også med. Obligatorisk læsning, har Piketty kaldt bogen. Titlen siger alt. Vi glæder os til at læse bogen, når den udkommer den 30. april.
I mellemtiden kan vi anbefale det interview, som DJØFbladet lavede med Zucman.
God læselyst!
