LÆSENOTER: Ungarsk litteratur
Ungarsk litteratur er i disse år i stærk fremdrift – også på dansk. I denne udgave af LÆSENOTER sætter vi fokus på nogle af de centrale stemmer og strømninger og spørger, hvad der kendetegner den ungarske litterære tradition. Det taler vi med oversætter Morten Østergaard Rasmussen om.
Vi har tidligere i LÆSENOTER skrevet om iransk litteratur. I denne udgave fortsætter vi vores litterære verdenskort med ungarsk litteratur, som i disse år – kulminerede med tildelingen af Nobelprisen til László Krasznahorkai – nyder særlig opmærksomhed: I Danmark har vi de seneste år fået værker i oversættelse af navne som Magda Szábo – hvis roman Døren, du kan opleve som teater på REVOLVER næste år – Imre Kertész, Péter Nádas, József Debreczeni og Krasznahorkai. Men hvad kendetegner den litterære kultur i Ungarn? Det har Bogforums programansvarlige, Johan Lose, mødt oversætter Morten Østergaard Rasmussen for at tale om.
Det første, jeg gerne vil spørge dig om, er, hvordan du blev interesseret i ungarsk og ungarsk litteratur?
Kort fortalt opstod interessen faktisk først igennem sproget. Jeg ville gerne lære vildt sprog, og det blev så ungarsk.
Vildt, fordi det er fremmedartet, svært at trænge ind i?
Mest fordi det fra et dansk perspektiv er en sjov blanding af det fremmedartede og det nære. Det er ikke helt umuligt at oversætte fra ungarsk til dansk for billedsproget, tankegodset og talemåderne ligner noget, vi kender, men grammatikken og logikken i sproget er bare helt anderledes.
Hvornår begyndte du så at oversætte?
Det startede ret hurtigt. Jeg har haft privatundervisning hos den tidligere ungarsklektor på Aarhus Universitet, Judit Horváth, hvor vi primært fokuserede på at læse skønlitteratur. I stedet for at gå efter skønlitteratur, der var nemt at læse, introducerede Judit mig fra første øjeblik til centrale værker fra den ungarske litteraturhistorie, uden vi forholdt os til niveauet. Det startede med, at hun gav mig digte fra romantikken af Sándor Petőfi, Ungarns store nationalpoet. Her var jeg nødt til at dykke helt ned i teksten og oversætte ord for ord for at forstå, hvad der foregik, og så fandt jeg ud af, at det var sindssygt spændende. Jeg prøvede mig lidt frem digt for digt, og langsomt fik jeg idéen til at lave en ”rigtig” oversættelse, der skulle udgives, som så var Bibelen af Péter Nádas.
Det er interessant, at der de seneste tyve år har været ungarere med i favoritfeltet, når der skulle uddeles Nobelpriser. Imre Kertész vandt i 2002, László Krasznahorkai vandt sidste år. Hvorfor tror du, der skrives så meget utrolig god litteratur i Ungarn?
I Ungarn er man meget stolt af sin kultur, og der blev gjort noget for at bevare traditioner ‒ ikke kun som patriotisme, men også ud af en glæde for det, Ungarn har. Ungarske forfattere er heller ikke så bange for at være intellektuelle sammenlignet med dansk litteratur, hvor værkerne er mere umiddelbare og demokratiske overfor læserne. Omvendt er den ungarske kultur også meget verdensvendt. Mange af digterne i starten af 1900-tallet tog til Paris, og Ungarn har en historik med at spejle sig i især germansk kultur og måle sig med Wien.
Det Engelske Flag af Imre Kertész
Bibelen af Péter Nádas
Rejsende i måneskin af Antal Szerb
Katalingaden af Magda Szabó
Din seneste oversættelse er Rejsende i måneskin af Antal Szerb. Hvem var han?
Antal Szerb er en sjov skikkelse i den ungarsk litteraturhistorie. Rejsende i måneskin er uden tvivl en af de største og mest elskede klassikere i Ungarn. De fleste boghandlere har som regel to-tre forskellige udgaver på lager af både den og hans andre bøger. Alligevel har Antal Szerb ikke rigtig en plads i den ungarske litteraturhistorie; du kan finde litteraturhistoriske værker, hvor der bare står nogle korte afsnit om ham. Måske er det fordi han er mere fantasifuld og uhøjtidelig i sine værker, og lige så glad for fransk og engelsk litteratur som ungarsk litteratur. Han var også stærkt inspireret af genrelitteratur, særligt thrillere og eventyrromaner. Det er et drømmende forfatterskab, der står i stor kontrast til hans eget liv. Han blev født ind i en jødisk familie i starten af 1900-tallet men konverterede til katolicismen som barn. Under Anden Verdenskrig blev han alligevel betragtet som jøde og ramt af de love, der begrænsede folk med jøders rettigheder. I 1944 bliver han indkaldt til arbejdstjeneste, som var den ungarske stats måde at håndtere jøder, og i en arbejdslejr i det vestlige Ungarn endte han at blive banket ihjel af vagterne. I dag bliver han regnet som en af de mest prominente ungarske forfattere, der mistede livet under holocaust.
For at blive ved en klassiker, Magda Szabó. Hele tre af hendes bøger er kommet på dansk for nylig. Hvad synes du er særligt ved hende?
Magda Szabó er meget elsket og læst i Ungarn, og Døren regnes for et af de største værker i anden halvdel af det 20. århundrede. Hun er også uden tvivl en spændende forfatter, for hun fortæller ikke den store historie men i stedet zoomer helt ind på den enkelte ungarer og fortæller om Ungarns historie gennem konkrete liv. Katalingaden, der lige er kommet, er for eksempel delt ind i årstal i stedet for kapitler, og hvert årstal markerer både en hovedbegivenhed i ungarsk historie fra 1930’erne og frem til romanen udkom i 1969 og centrale begivenheder i tre familiers fælles liv. Jeg har selv lært vildt meget om ungarsk liv og historie ved at læse Magda Szabós bøger, for de giver et intimt indblik i, hvordan historiske begivenheder påvirker helt almindelige menneskers hverdag. Man kan også sagtens abstrahere fra historien og bare læse hendes bøger for persondramaer, og hvis man kan lide Tove Ditlevsen, kan jeg klart anbefale Magda Szabó.
Døren af Magda Szabó
Krig og krig af László Krasznahorkai
Familien Toth af István Örkény
Du sammenligner Ditlevsen og Szabó. Det får mig til at tænke på, hvad ungarerne læser i oversættelse? Er der særligt sprogområder, de er interesserede i, konkrete forfattere?
Der er ret meget interessere for skandinavisk litteratur. Man kan for eksempel sagtens finde Karl Ove Knausgård og Jón Kalman Stefánsson i boghandlerne i Budapest. Sidste gang jeg var i Budapest, så jeg også Kirsten Thorups Indtil vanvid, indtil døden i vinduet på en af de helt store boghandlere midt inde i byen. Men generelt læser ungarerne meget ungarsk litteratur, og udvalget er præget af en mere konservativ smag, hvor der bliver gjort meget for at genudgive klassikere.
Hvad du oversætter lige nu?
I øjeblikket arbejder jeg på en roman af nobelprisvinderen László Krasznahorkai, der hedder Krig og krig. Det er et af mine favoritværker af ham, men det er samtidig en ret skør roman. Bogen handler om en arkivar, der finder et manuskript i et arkiv i en lillebitte by i Ungarn, som han synes er så genialt, at han bliver nødt til at ”skrive det ind i evigheden”. Den bedste måde at skrive noget ind i evigheden er for ham at lægge det op på nettet, og det skal han selvfølgelig gøre i ”verdens midte”, det vil sige New York. Krig og krig er ret typisk for en del af Krasznahorkais bøger: Han tager en af sine skøre karakterer og sender dem ud i verden, ud på eventyr. Men selvom de rejser ud, går de stadig i cirkler og kommer ikke rigtig nogen vegne. Idéen med New York er nok inspireret af, at han selv rejste fra Ungarn og ud i verden. Han har blandt andet rejst meget i Asien og har selv boet i New York, faktisk i Allen Ginsbergs lejlighed.
Morten, her til sidst vil jeg spørger dig, hvor du ville anbefale, at man begynder med ungarsk litteratur?
Hvis man gerne vil have en underholde introduktion til ungarsk litteratur, vil jeg anbefale romanen Familien Toth af István Örkény. Den er både hurtigt læst og virkelig sjov, og så er den et godt eksempel på det absurde og groteskes rolle i ungarsk litteratur. Uanset hvor meget vi griner, lurer tragedien altid lige rundt om hjørnet. Jeg vil også fremhæve Rejsende i måneskin. Det er en bog, som ungarerne faktisk selv læser, og den er bare enormt underholdende og magisk. Når man så har læst de to, synes jeg, man skal bevæge sig videre derfra.