Information til udstillere på Bogforum
På siden her vil du kunne finde al relevant information for dig, der udstiller på Bogforum.
Siden vil blive opdateret løbende, når der kommer ny relevant information, og svarene på de fleste af de spørgsmål, I som udstillere måske kan have, vil være at finde her på siden.
Gem meget gerne siden og videresend den internt i jeres organisation, så alle, der skal arbejde med Bogforum, altid har den nyeste information ved hånden.
- Forside
- Udstillere og scenedeltagere
- Information til udstillere
Generel information
Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål her på siden, og har du ikke tidligere haft dialog med en specifik medarbejder om emnet, er du altid velkommen til at skrive til os på mail.
- For spørgsmål vedr. booking af stand og samarbejdsaftaler:
booking@bogforum.dk
- For spørgsmål vedr. sceneprogram:
program@bogforum.dk
- For spørgsmål vedr. bestilling af inventar, forplejning og lign. til jeres stand:
bogforumexpo@bellacenter.dk
- For øvrige spørgsmål:
bogforum@bogforum.dk
Februar
· 5. februar: Mail vedr. indstillinger til Bogforums officielle sceneprogram fremsendes (se mere under Bogforums officielle scener)
April
· 6. april: Deadline for 1. runde indstillinger til Bogforums officielle sceneprogram
· 13. april: Booking af scenetider på Bellascenen åbnes
· 13. april: Salg af ekstraeksponering åbner
· 13. april: Webshop åbnes og link til webshoppen fremsendes til udstillere.
Maj
· Primo maj: Udstillerlisten offentliggøres på vores online program. (Opret jer derfor gerne inden).
August
· Ultimo august: Information til udstillere om Bogforums endelige officielle sceneprogram.
September
· Medio september: Udstillerspecifik kode til udstillerkort og invitationskort fremsendes.
· 19. september: Udstillertræf i Bella Center kl. 10-12!
Oktober og November
· 28.-29. oktober: Indryk på Bogforum (tidligere indryk skal tilkøbes via webshop).
· 30. oktober -1. november: Afvikling af Bogforum.
· 30. oktober kl. 19: Fredagsbar!
· 1.-2. november: Nedtagning (efter Bogforum lukker) og den efterfølgende dag.
Forhåbentlig har I allerede sat kryds i kalenderen onsdag d. 11. september kl. 10-12, hvor I er inviteret til udstillertræf i Bella Center.
På udstillertræffet vil vi fortælle om nye tiltag på Bogforum og give en status på vores sceneprogram, samt give jer mulighed for at stille spørgsmål. Vi slutter udstillertræffet af med en tur rundt i hallerne.
Tilmelding kan ske på bogforum@bogforum.dk frem til mandag d. 26. august kl. 12.00.
Vigtig information vedr. programmet
Her kan du finde vigtige informationer vedrørende programmet for dig som udstiller.
Alle udstillere på Bogfoum (med undtagelse af Artist Alley) kan indstille forslag til programpunkter på Bogforums egne scener.
Forberedelserne til årets Bogforum er i gang, og vi glæder os til at høre, hvilke titler, I vil indstille til det officielle sceneprogram.
Vi arbejder som tidligere år med to deadlines for indstillinger:
- Første runde: 6. april
- Anden runde: 3. august
Størstedelen af scenetiderne bliver fordelt i første indstillingsrunde, så vi anbefaler, at I, så vidt muligt, indstiller alle titler senest 6. april.
Forslag (indstillinger) til Bogforums officielle sceneprogram skal skrives ind i dette dokument og sendes som én samlet word-fil (ikke pdf).
Forslag/indstillinger sendes til: program@bogforum.dk
Ønsker I at indstille til Bogforums Debutantpris, så læs med her.
Det er som tidligere år muligt at tilkøbe scenetider på Bellascenen. Vi åbner for salg af scenetider 2. marts, og tiderne fordeles efter “først til mølle”. Booking af scenetider skal ske til Anja Knudsen på mailen booking@bogforum.dk.
Der er deadline for tilsending af programtekster til Bellascenen primo august.
Pris for leje af Bellascenen i forskellige tidsrum kan findes her. Alle priser er ekskl. moms.
OBS: Vi har endnu ikke åbnet for oprettelse / opdatering af udstillersider i vores online udstillerliste og program.
Bogforum har et samarbejde med Udstillerguide, der står for vores onlineprogram og online udstillerliste. Læs med nedenfor og bliv klogere på, hvordan I opretter jer.
Hvad kan jeg oprette?
På jeres Udstillerside kan I præsentere jer selv som udstillere. Hvis I vil fremgå af Bogforums online udstillerliste, skal I altså oprette en udstillerside.
Under 'Scenedeltagere' kan I oprette de forfattere eller andre personer, der optræder på jeres stand eller på en af Bogforums officielle scener. For at de kan få adgang til selve Bogforum, skal jeres forfattere oprettes her.
Forfattere oprettet under Scenedeltagere vil fremgå af programoversigten over deltagende forfattere på Bogforum 2026, og det er derfor et krav, at de skal deltage i en aktivitet på enten Bogforums officielle scener eller på jeres stand for at være oprettet som scenedeltager.
Under 'Aktiviteter' kan I oprette aktiviteter, der foregår på jeres stand. Disse aktiviteter vil fremgå i Bogforums online program.
Hvordan får jeg adgang som udstiller?
Login for tidligere oprettede brugere:
Har I deltaget på Bogforum før - og er det den samme ansvarlige/kontaktperson, der skal styre jeres udstillerside? Så kan I blot genbruge login fra sidste år. I logger ind her.
Oprettelse af ny bruger:
I opretter jeres UdstillerGuide-bruger her. Læs med nedenfor for hvordan:
- I feltet under ”Angiv venligst den oplyste kode for at oprette din bruger som udstiller”, indtaster i koden Bogforum2026 for at få adgang til brugeroprettelsen.
- På siden for oprettelse findes en How-to video og en trin-for-trin-vejledning, der guider jer til oprettelse af en bruger.
- Vær venligst opmærksom på kun at oprette én brugerprofil per kontrakt/stand – og del derefter login til onlineprogrammet med hinanden (skulle flere have behov for at kunne redigere jeres udstillerside m.v.).
- Når I opretter jeres udstillerside, kobles standnumre på af os. Der kan derfor kan gå lidt tid, fra I opretter jeres udstillerside til standnummeret fremgår.
Overdragelse af udstillerside til ny kontaktperson/ansvarlig:
Skal I have overdraget jeres eksisterende udstillerside til en ny ansvarlig, så læs nedenfor:
- Opret en ny bruger til den nye kontaktperson og derefter kontakt Johannes på info@udstillerguide.dk med besked om, at I har brug for at få overdraget den eksisterende udstillerside til den nye bruger.
Behov for hjælp?
Kontakt UdstillerGuide på info@udstillerguide.dk eller Bogforum på bogforum@bogforum.dk.
Vi fortsætter vores samarbejde med Story Lab Egmont om udvikling og produktion af vores trykte program, der også i år vil have form af et magasin.
Foruden det officielle program med alle arrangementer på Bogforums officielle scener, vil magasinet også indeholde artikler, omtaler og andet litteraturrelevant stof samt annoncer og betalt indhold.
Magasinet bliver, ligesom sidste år, distribueret til landets biblioteker og boghandlere, delt ud på Bogforum og sampakket med 15.000 eksemplarer af ALT for damerne og Eurowoman (i deloplag).
Bliv en del af Litteraturmagasinet
Vil I være med til at præge magasinets indhold, så kontakt Story Lab Egmont gennem Client Manager Carsten Henrik Jensen på mailen: carsten.jensen@egmont.com. Det betalte indhold fordeles efter først til mølle, men I skal bestille senest den 15. august, og der er deadline for materiale den 17. September.
Early bird-rabat
Bestil inden 19. marts, og få en helside til 16.000,- (herefter 20.000,-), et opslag til 30.000,- (herefter 35.000,-) eller 5 temasider til 65.000,- (herefter 75.000,-).
OBS: Leveres der trykklare filer, er der materialedeadline den 17. september. Skal I have hjælp til udfærdigelse af temasektioner eller annoncer, så kontakt ovenstående hos Story Lab.
Dagbladet Politiken vil fortsat udgive Bogforums officielle festivalavis (særudgave af Politiken Bøger) i weekenden før Bogforum.
Hvis du ønsker en annonce med i særudgaven af Bøger, der udkommer til alle Politikens læsere, på udvalgte biblioteker og boghandlere, samt findes ved indgangene i Bella Center – så tag fat i Lars Hansen på mail: lars.hansen@pol.dk eller på tlf. nr.: 33472545.
For at signeringerne efter de officielle scenearrangementer kan afvikles bedst muligt, stiller Bogforum signeringsborde til rådighed ved siden af størstedelen af scenerne.
Ønsker I at benytte signeringsbordene i forbindelse med arrangementer der involverer forlagets forfattere, skal I skrive til program@bogforum.dk. Oplys hvilke arrangement(er) og hvilke forfatter(e), der vil benytte signeringsfaciliteterne.
Forlaget står selv for eventuelt bogsalg.
Bogforums sceneværter kan annoncere signeringerne fra scenen, ligesom vi kan skrive dem ind i arrangementsteksten i onlineprogrammet. Dette kan vi gøre uafhængigt af, om forfatteren signerer ved de opsatte signeringsborde eller på jeres egen stand.
Ønsker I, at signeringer i forbindelse med scenearrangementer skal annonceres fra scenen og fremgå af onlineprogrammet, skal I ligeledes skrive dette til program@bogforum.dk.
Teknisk stand-information og bestillinger
Læs med her om vigtige informationer vedrørende tekniske informationer og bestillinger til din stand.
På Bogforum har vi forskellige standtyper. Der er forskel på, hvad der er inkluderet i ”almindelige” stande og konceptstande. Jeres standtype vil fremgå af jeres ordrebekræftelse. Se de forskellige standtyper her.
Salg af ekstraeksponering til Bogforum – herunder annoncer i det trykte programkatalog – kører igen i år i vores ekstraeksponeringswebshop.
I finder ekstraeksponeringswebshoppen her: https://www.bcsignage.dk/bogforum.
Salget af ekstraeksponering åbner primo maj og foregår efter først-til-mølle-princippet.
Guide til webshoppen:
- Hvis I tidligere har benyttet ekstraeksponeringswebshoppen, kan I (gen)bruge jeres login fra 2025.
- Har I ikke tidligere benyttet ekstraeksponeringswebshoppen, skal I først oprette jer. I opretter jer via dette link https://www.bcsignage.dk/register/ med brugernavn, fornavn, efternavn, mailadresse, brugertype (Bogforum) og kodeord. Når I har registreret jer, vil I modtage en velkomstmail og blive ført til webshoppen.
- I ekstraeksponeringswebshoppen kan I lægge ekstraeksponeringsvarer i jeres kurv og tjekke ud/booke jeres valgte ekstraeksponeringsmuligheder. Herefter modtager i en bekræftelsesmail på, at vi har modtaget jeres forespørgsel.
- Ekstraeksponeringen er først endeligt booket, når I har modtaget en bekræftelsesmail om, at ordren er fuldendt.
- Betaling af ekstraeksponering sker ikke direkte i webshoppen, men faktureres sammen med øvrige ekstraleverancer.
Har I spørgsmål til ekstraeksponering, kan I kontakte os på bogforum@bellacenter.dk.
Vores marketing kit er nu tilgængeligt her (link).
Vi vil gerne hjælpe jer med at tiltrække og engagere både nye og eksisterende kunder!
For at gøre det nemt og overskueligt har vi derfor sammensat et marketingkit, som I frit kan benytte jer af.
Det kan for eksempel være en god idé, at I tænker på at eksponere din deltagelse på Bogforum allerede nu på sociale medier.
Alle udstillere får tilsendt et login til Bellacenters udstillerportal. Her kan I bestille ekstraleverancer til jeres stand. Det kan være møbler, strøm, ekstra lys, gulvtæppe, forplejning til standpersonale etc.
Login til udstillerportalen
Er I oprettet som udstiller på Bogforum sendes et login til jer via mail, når Udstillerportalen er åben og herefter kan I bestille ekstraleverancer til standen.
Udstillerportalen (webshoppen) kan findes her: Forside (ungerboeck.net)
Guide til login
Det er udelukkende kontaktpersonen for standen som kan tilgå webshoppen, da det er deres e-mailadresse som er linket op til systemet.
Hvis du er en tilbagevendende kunde og stadig har din adgangskode tilgængelig, kan du blot logge ind med din eksisterende e-mail og adgangskode.
Hvis du er ny kunde, skal du følge instruktionerne nedenfor:
- Brugernavn:
Din e-mail
- Kodeord:
Når du klikker på linket og lander på forsiden med login, skal der klikkes på “Create / Reset password” og derefter tilføje din e-mail. Herefter vil du modtage et nyt link i din indbakke, hvor du bliver spurgt om at oprette et nyt kodeord. Når det er oprettet og godkendt, vil hjemmesiden videresende dig til udstillerportalens forside.
Find vores korte Bogforum-tjekliste vedr. arrangementsdagene her (indsæt link).
For praktisk information om ind- og udryk, se standinfo her.
For tekniske spørgsmål vedr. din stand, kontakt bogforumexpo@bellacenter.dk.
Information vedr. afviklingen af Bogforum
Du finder vigtig information relateret til selve afviklingen af Bogforum her.
Ligesom sidste år inviteres i alle (udstillere, forlagsmedarbejdere, forfattere etc.) til fredagsbar på Bogforums balkon fredag d. 30. oktober efter lukketid.
Vi åbner fredagsbaren kl. 19.00 og byder på fri fadøl og vand, snacks og en playliste, der lægger stemningen til en god afslutning på festivalens første dag.
Find en printbar invitation her.
Send invitationen videre til jeres forfattere og kollegaer og meld tilbage til os på bogforum@bogforum.dk med et overslag på, hvor mange I deltager. Se deadline under Vigtige datoer.
Vi glæder os til at se jer til en aften i selskab med kollegaer og samarbejdspartnere på tværs af branchen.
Udstillere og scenedeltagere skal ind ad VIP-indgangen (indgang 2). Se kort her.
Udstillere:
Udstillere får adgang med deres udstillerkort. Læs om bestilling af udstillerkort nedenfor under Adgangskort (Udstiller- og invitationskort).
Forfattere
Alle forfattere, moderatorer eller andre scenedeltagere, der har en opgave på Bogforum (sceneoptræden, signering, talk på en stand eller lignende) og som fremgår af det online program får udleveret et VIP-armbånd ved Indgang 2.
Armbåndet giver adgang til Bogforum samt forfatterloungen (der ligger lige ved VIP-indgangen) alle dage.
I skal således ikke bestille billetter til jeres forfattere, blot sørge for, at de fremgår af onlineprogrammet. Læs om oprettelsen af scenedeltagere højere oppe under Hvordan tilgår jeg det online program (Udstillerguide) som udstiller?.
Bogforum sender praktisk information til forfattere/moderatorer, der deltager på de officielle scener. Praktisk information til øvrige forfattere/moderatorer (der skal deltage i aktiviteter på jeres stand(e)) er jeres ansvar, men vi har lavet dette skriv, som I er velkomne til at benytte.
Udstillerkort (adgangskort for jeres medarbejdere på standen) og invitationskort (gæstebilletter) hentes igen i år via Billetlugen via tilsendt link og med udstillerspecifikke koder. I skal benytte denne kode, når I bestiller både udstillerkort og invitationskort/gæstebilletter.
OBS: Koderne og link bliver sendt ud i septemper/oktober.
Vi gør opmærksom på, at der ingen deadline er for bestilling af udstiller- og invitationskort. Udstillerkort skal dog være hentet (online) og medbringes fra fredag morgen – og skal kunne fremvises til scanning enten printet eller digitalt.
Bestilling af udstillerkort
Udstillerkort er adgangskort for jeres medarbejdere på standen. Hvert udstillerkort består af én partoutbillet (der giver adgang fredag, lørdag og søndag). Udstillerkortet er ikke personligt, men må kun benyttes af én person per dag. Der skal kun fremvises udstillerkort fredag, lørdag og søndag, så kommer i om torsdagen og mandagen, behøver I ikke medbringe udstillerkortet.
Antallet af udstillerkort, I er tildelt, afhænger af størrelsen på jeres stand og bestemmes ud fra nedenstående fordelingsnøgle:
M² 0–8 9–10 11–20 21–30 31–40 41–100 101+
Udstillerkort 4 kort 6 kort 12 kort 18 kort 24 kort 40 kort 100 kort
Vær opmærksom på, at antallet af tildelte udstillerkort alternativt kan være bestemt af en samarbejdsaftale eller anden standtype end de traditionelle stande (Mikroforlag, Artist Alley, Skaberhjørnet, konceptstande mv.).
Når I bestiller udstillerkort, vil de blive sendt til jeres mailadresse i én samlet PDF, der er klar til at blive printet. Udstillerkortene kan herefter fordeles til de relevante medarbejdere.
Ønsker I at splitte pdf’en op og formidle udstillerkortene til medarbejderne pr. mail, kan I benytte en online PDF-splitter (f.eks. denne) til at splitte den samlede billet-fil op i enkeltstående pdf’er.
Køb af ekstra udstillerkort
Det vil være muligt at tilkøbe yderligere udstillerkort. Vi gør opmærksom på, at udstillerkort kun er til brug for medarbejdere på standen. Kontakt bogforum@bogforum.dk for køb af ekstra udstillerkort.
Bestilling af invitationskort/gæstebilletter
Invitationskort er gæstebilletter, I kan købe og give til samarbejdspartnere og venner af huset, som I gerne vil invitere til at besøge jer på Bogforum. Et invitationskort består af én billet, der giver adgang til én valgfri dag på Bogforum 2025 (fredag, lørdag eller søndag). Scannede invitationskort faktureres efter endt Bogforum til en pris på 105 kr. inkl. gebyr, ekskl. moms per brugt invitationskort.
Når I bestiller invitationskort, vil de blive sendt til jeres mailadresse i én samlet PDF, der er klar til at blive printet.
Ønsker I at splitte pdf’en op og sende invitationskort/gæstebilletter pr. mail, kan I benytte en online PDF-splitter (f.eks. denne) til at splitte den samlede billet-fil op i enkeltstående pdf’er.
Ligesom tidligere år kan udstillere bestille spisebilletter og benytte Bogforums udstillerrestaurant, hvor vi tilbyder buffet og et bredt udvalg af drikkevarer.
Der kan fortsat bestilles frokost leveret til standen.
Alle bestillinger sker i Udstillershoppen (indsæt link her).
Ligesom sidste år åbner vi en udstillercafé ved siden af udstillerrestauranten. I udstillercaféen kan der købes salater og sandwich samt drikkevarer - Et billigere alternativ til restaurantens buffet og en mulighed for at afvikle frokosten hurtigere.
Udstillerrestauranten befinder sig i Restaurant Treehouse på 1. sal (benyt trappen i Hal E / Centerhallen). Udstillerrestauranten er åben alle tre dage kl. 11.00-15.30.
Udstillere henvises til parkering på parkeringsplads P1-P3.
Der kan købes parkeringskort i automaterne eller via Easypark app / Områdekode 3533.
Du kan finde vores bemandede garderober nær Indgang 1 og Indgang 4. Her kan du få opbevaret din kuffert eller jakke mod et gebyr.
Rabat i cateringenheder
Som udstiller får du 10% rabat i vores cateringenheder mod fremvisning af dit Bella Center Udstillerkort.
Det er igen i år muligt at booke overnatning på AC Hotel Bella Sky Copenhagen med rabat, hvis man udstiller på Bogforum. Læs mere og book via linket her.
Som udstiller har du mulighed for at booke et mødelokale til en fordelagtig pris. Måske du har brug for et roligt sted til at føre et interview eller afholde et mindre møde, så kontakt festivalleder Andreas Nordkild Poulsen via mail på anpo@bellacenter.dk for at aftale nærmere.
Vores mødelokaler ligger på 1. sal i Bella Center og har handicapvenlig adgang.
Både Læs for Livet og EventyrJul vil, som tidligere år, meget gerne modtage bogdonationer (børne- og ungdomsbøger) til deres vigtige arbejde.
Eventyrjul vil søndag ved lukketid tage en runde på Bogforum og indsamle børne og ungdomsbøger, hvis I har nogle, I gerne vil donere.
Læs for Livet vil være til stede under hele Bogforum på deres egen stand (B4-004) på Børnenes Bogforum, hvor I kan aflevere bøger.